Cut-up poetry – et sproglaboratorium
| Tidspunkt: | Lørdag d. 13/2 12.00 - 18.00 |
| Hvor: | Roskilde Bibliotek |
| Entré: | Gratis |
| Kategori: | Andet, Den unge, Den voksne |
I december forsøgte verdens ledere at blive enige om en ny bindende klimaaftale I Bella Center. Lørdag d. 13. februar forsøger digterne Christian Bjoljahn, Mette Moestrup, Nina Søs Vinther og Martin J. Møller at danne rammerne for en alternativ klimadebat på Roskilde Bibliotek med arrangementet Cut-up poetry.
Roskildes borgere inviteres til at komme og sakse løs i gamle bøger, Kyoto-protokollen, COP15-”aftalen”, aviser, reklamer og meget andet for derefter at klistre dem sammen igen, og på den måde skabe nye former for digte og statements omkring klimaet.
Kom og deltag i dette åbne sproglaboratorium og find ud af, hvad der sker, når man klipper alle mulige gode intentioner, holdninger og litteratur i stykker og sætter det sammen på nye overraskende måder.








